ROTAN var fundamentet

Stifteren Aage Rothenborg startede virksomheden som eneforhandler af Husqvarna produkter fra en domicil på Nicolai Plads i København.

Efterfølgende fik Rothenborg forhandlingen af Union Special  og udviklede og patenterede ROTAN stopmotoren, som gjorde det muligt at montere afklip på stikkestingsmaskiner.

Senere udvikledes og produceredes også ROTAN trensemaskine, farvedrill og båndsav samt forskellige andre hjælpemidler. I 1977 fik Rothenborg  A/S forhandlingen af JUKI symaskiner i Danmark.

I 1985 flyttede hovedkontoret fra København til  Ikast.

1. januar 2006 fusíoneredes firmaet med ISM-Danmark og derved blev produktsortimentet udvidet med symaskiner fra Brother, Yamato og Kansai Special. Ligeledes fortsættes produktion og salg af maskiner til syning af fiskenet, tobisposer, sportsnet m.m.

I forbindelse med fusionen overtog Rothenborg også afdelingen ISM-Ukraine beliggende i Lviv, Ukraine. Denne afdeling gør det muligt at yde support til såvel lokale virksomheder som danske virksomheder, der har produktion i Ukraine.

I januar 2008 flyttede firmaet til sin nuværende adresse  på Gudumkær 6 i Herning.

Rothenborg har løbende tilpasset sig  udviklingen og med mange års erfaring står vi i dag som totalleverandør med et bredt produktprogram og professionelle medarbejdere.